Gedekød
- Det kød, der spises mest af i verden

Der er rigtig mange grunde til at det er en god idé at sætte gedekød på menuen, hvoraf den vigtigste er at det smager dejligt. Smagen sammenlignes  bedst med bison, men lidt af kalv og lidt af vildt er også dækkende. 
En anden god grund til at vælge gedekød er med henblik på sundheden. Det er specielt fedt- og kolesterolfattigt og med et højt indhold af vitaminer og mineraler.

Salg og levering:
Ved køb af hele dyr afhentes kødet hos slagteren, hvor man selv bestemmer og overværer udskæringen hos v.Hæsinge Slagterforretning, 5672 Broby.
Alle udskæringer og pølser sælges i Avernakø Geders Gårdbutik her på øen.
Jeg leverer gerne på havnen i Faaborg, men hvorfor ikke arrangere en indkøbstur og oplev vores dejlige Avernakø ved samme lejlighed.


Udskæringer og priser
Der er naturligvis flere måder at udskære en ged, men følgende er dem jeg benytter:

Betegnelse

pris pr. kg

ca. vægt i kg

Kølle m. ben

170

2,3

Kølle u. ben

195

2

Bov m. ben

140

2

Bov u.ben

170

1,5

koteletter

145

 

rygsteg

135

1,5

Ministeg af kølle

225

0,2-0,7

Hals m. ben 

105

 

hakket kød

125

0,5

spegepølse

170

0,3-0,5

grillpølser

135

0,5-0,7

 snackpølser                         220                               40-45 g pr.stk
 kød i tern                           170                                0,5

Ved køb af et helt dyr aftales udskæring med slagter ved afhentning. Pris for hele dyr er 75,-/kg incl. slagtning.
Bestilling af hel dyr gerne 5 uger før af hensyn til planlægning

Opskrifter
 

Gedebov med mørk øl

 

1 stk. udbenet bov

1 flaske mørk øl

1 stk. rød peberfrugt

timian

rosmarin

salt og peber

 

Den udbenede bov fyldes og snøres med timian, rosmarin og rød peberfrugt og gnides med salt og peber udvendig.

Brunes ca. 15 min. v. stærk varme i ovn og steger 2 timer v. 160 grader.  Den sidste time overhældes mørk øl og boven dækkes med stanniol.

Serveres med grøn salat og flødestegte rodfrugter.

 

 

 
 
Gedekoteletter  i fad

 

Gedekoteletter

Løg

Jordskokker

Æbler

Selleri

Olivenolie, salt og peber

 

Koteletterne brunes på pande og lægges i et ovnfast fad og krydres med salt og peber. Øvrige ingridienser sauteres og lægges i fadet, der overdækkes og. En time ved 160 grader.

Serveres evt. med kartoffelmos og syltede rødbeder.

 

 

Avernakske gedefrikadeller

-børnevenlige-

 

500 g hakket gedekød

1 æg

1 dl mælk
1 spsk. Mel
½ løg

1 kvist persille

½ spsk. Rosmarin

salt og peber

 

Alle ingridienser undtagen kødet blendes med stavblender og blandes med kødet. Steges som frikadeller af svinekød.

 

 

 

Gedehjerter i flødesovs

 

4 hjerter

1 løg

1 bundt persille

½ æble        

1 dl. Fløde

mel, salt og peber

hjerterne renses omhyggeligt og alle sener og hinder fjernes. Skær hjerterne i skiver og brun dem i gryden med hakket løg. Tilsæt nu æbletern, persillebundtet og salt og peber. Hæld så meget vand ved at kødet lige er dækket. Koges ved vag varme 1 time. Fjern persillen og hæld fløden ved. Smages til med salt og peber, jævnes og farves efter behag.

Som tilbehør er kartoffelmos og syltede rødbeder godt


Udsalgssteder
- Gårdbutikken , Hovedvejen 10, Avernakø, 5600 Faaborg

- Provianten i Dyreborg

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

26.12 | 16:00

Kære Gitte.
Også godt nytår til dig. Jeg vil gerne bestille en hel ged til afhentning i Vester Hæsinge. Hvad - sådan ca. - vejer en hel ged?
Sophie

...
06.11 | 18:58

God aften Gitte

Så dig på tv.
Du og dit liv var jeg meget imponeret! - Keep it up!
Jeg, Dani bor i Schweiz (46J., 1.83m, 89 kg, Zürich CH)
Hvis du har tid

...
03.02 | 23:05
Kaniner har modtaget 1
18.11 | 06:20
Forside har modtaget 2
Du kan lide denne side